Energi Ingeniør

Efter Gentofte kneb det lidt, men enden på det blev, at jeg kom til OBH-Gruppen som energirådgiver. Her skulle jeg energimærke store bygninger (i ledighedsperioden efter Orange tog jeg et kursus i energimærkning og det fik jeg så brug for flere år senere, så jeg er en varm tilhænger af uddannelse under ledighed). Jeg fik også energimærket en hel del bygninger, Ballerup kommunes offentlige bygning og RUC blandt andet. Det var nærmest samlebåndsarbejde, men gav også nyttige erfaringer. Men lidt ensformigt til sidst, så jeg søgte andet arbejde.

Det fik jeg så hos Glenco, hvor jeg blev ansat som energikonsulent. Det er en sjov stilling, fordi det med energien både fylder og ikke fylder. Mange projekter starter som energiprojekter, men skal til sidst løse indeklimaproblemer eller andre tekniske problemer. Samtidigt er jeg nødt til at holde mig ajour med lovgivning og politiske signaler for at være på forkant med tingene.

I dag må jeg nok erkende at jeg burde have forsøgt mig som rådgivende ingeniør tidligere i min karriere, men jeg var for vant til entreprenørrollen. Men nu kunne jeg både folde mig ud som rådgiver og som entreprenør. Det tiltalte mig, fordi mange af mine projekter er et stykke detektivarbejde, hvor miljø- eller tekniksynderen skal findes og der spænder jeg over hele paletten.

Men Kemp og Lauritzen, der ejede Glenco og Rørbyg, fandt ud af at de var trætte af interne regninger og slog de 3 firmaer sammen. Det var nok den dårligste fusion, der er lavet. Der var ikke en gang samme regnskabsprogram de 3 steder og de ansatte blev fordelt meget løst. Energiafdelingen, der tidligere var en stabsfunktion, skulle nu være et profitcenter (ligesom de udførende afdelinger). Det betød, at de udførende afdelinger skulle give en del af deres overskud til energiafdelingen. Så mistede de overskud og derfor satte de deres interne pris op for ikke at få skæld ud fra ledelsen. Resultat: Energiafdelingen vandt meget få opgaver og blev derfor nedlagt.

Så kom jeg til Fredensborg kommune. Her var jeg energirådgiver og skulle renovere kommunens ejendomme. Det gik udmærket, bortset fra at jeg i dag ike ville have sat så mange pillefyr op. De kræver ret meget vedligeholdelse og er egentligt ikke specielt økologiske, da træet skal importeres langt borte fra. Til gengæld fik jeg renoveret lyset i nogle plejehjem, hvor det var hårdt tiltrængt. Igen, så det understøttede plejehjemmets arbejde.

Så tog jeg springet fra kommunal til regional ansættelse. Her fik jeg et ESCO projekt, hvor man skulle energirenovere Sjællands universitetshospital.

Et ESCO projekt er et samarbejde mellem en privat og en offentlig virksomhed, hvor den private virksomhed energirenoverer den offentlige virksomhed. Den private virksomhed betaler renoveringen, men modtager energibesparelsesbeløbet i en længe årrække fra den offentlige virksomhed (i praksis er der en bank inde over og låner beløbet til den offentlige partner mod at modtage besparelsesbeløbet i den aftalte årrække).

SUH= Sjællands universitetshospital består af Roskilde hospital og Køge hospital. Det ene sted blev projektet modtaget ret positivt og det medførte, at der blev lavet for små 25 mio. kr. yderligere energibesparelser. Det andet sted, hvor de var ret pressede, var der ikke interesse i mere samarbejde end nødvendigt og derfor havde jeg ikke overskud til at optimere så meget der, som jeg ellers ville kunne gøre.